En ny uge er i gang. Selvom vejret fortsat inviterer til ferie og afslapning, er hverdagen nu en realitet for mange. Det er svært ikke at lade sig fange af det hurtige tempo som følger med. Jeg har selv i flere år kørt en lang vej til arbejde på motorvejen. Min sindsro blev konstant udfordret, og flere gange lod jeg tårerne eller raseriet flyde, over at jeg følte jeg spildte min dyrebare tid i en trafik kø. Nu har jeg taget konsekvensen og taget afsked med en værdsat arbejdsplads. der er både tab og fryd forbundet med den beslutning.
At blive selvstændig psykoterapeut er et stort skridt for mig at tage, og det er som sagt, forbundet med andre usikkerheder… Men jeg kan lige nu, allermest mærke følelsen af frihed og handlekraft. Det er jo ikke fordi at det er løsningen for alle at opgive den tryghed der ligger i en fast ansættelse. SLET IKKE. Jeg vil blot invitere til at kigge nysgerrigt på hvordan du prioriterer din tid, og måske foretage små justeringer som kan give en større fornemmelse af frihed… Det kan for eksempel være: 1: Sæt dit tempo lidt ned når du skal fra A til B 2: Hav mindst een samtale om noget dejligt hver dag 3: Forsøg at strække kroppen og lav dybe vejrtrækninger så ofte du kan. (Det kan blive en sport at finde små frirum til denne øvelse) Måske forekommer disse eksempler banale? skriv endelig hvad der virker for dig.