”How do I stay in the present moment when it feels unbearable”
Thich Nhat Hanh
Ja, hvordan gør man det?
Følelser kan være så intense at de kan sætte sig i vores fysik. Mavesmerter, ondt i ben, skuldre, arme og meget andet. Vejrtrækningen bliver overfladisk og besværet og nærmest ikke tilstede.
Når man taler om at følelser skal føles før de kan forandre sig, er det fordi der er noget vi bliver nødt til at gå igennem, og se på og være sammen med. Det er elefanten i rummet, som man er NØDT til at se og anerkende dens tilstedeværelse. Det kan vi ikke gøre når vi er bange og anspændte, og det hænger rigtig meget sammen med vores vejrtrækning. Vi forsøger altid at undgå smerte. Kroppen trækker sig sammen og vejrtrækningen bliver overfladisk og tilbageholdt.
I terapien er vejrtrækningen et anker som kan støtte vejen gennem og ud af smerten. Det foregår ved at man arbejder på at pendulere fokus mellem ubehaget – og den støtte et roligt åndedræt giver. Derfra kan man meget tryggere arbejde med det som er traumatisk.
Det er forunderligt hvor meget følelser, som for eksempel frygt, angst vrede og utryghed kan transformeres og vendes til noget som kan gøre os stærkere.