Profil

Om Louise Herbert

Jeg er uddannet psykoterapeut og familieterapeut og har siden 2012 haft egen praksis som psykoterapeut. Jeg har gennem mange år specialiseret mig i traumer, misbrug og afhængighed generelt og har derfor efterhånden opnået massiv erfaring inden for det område.

Mit terapeutiske arbejde har flere ben at stå på. Jeg arbejder både med familier og par, men jeg har også specialiseret mig i individuel terapi.

Oprindeligt er jeg uddannet skuespiller og har gennem flere år arbejdet både på teater, tv og film samt som underviser. Jeg har trænet lægestuderende i at kommunikere med patienter og virksomheder i ”den svære samtale” samt konflikthåndtering. Fantasi og kreativitet præger derfor også min måde at arbejde terapeutisk på. Det bruger jeg især i traumeterapien, hvor det handler om at generobre sit syn på sig selv som menneske – at turde sanse og mærke sig selv og få øje på handlekraft frem for en fastfrossen tilstand.

Jeg er tilknyttet SE-uddannelsen i Danmark som assistent.

​Jeg er født i 1967. Jeg er gift med Allan, som jeg har 2 voksne børn med.

​​CV

2025: Neuroaffektiv supervisor v/ Peter Kofoed

2024: Supervisor for Qnet- Røde Kors

2022: Behandling af børn med traumer v/Maiken Bjerg

2021: SE- practitioner chok/traume terapeut https://somaticexperiencing.dk/

​2020: Uddannet NADA-Behandler v/ Nada Danmark

​2016: MBSR-baseret Mindfulness instruktør v/ psykolog Emil Noll

​2015: Kognitiv terapi for dobbeltdiagnoser fra ”Dobbeltdiagnoseuddannelsen”

​2013: Par og familieterapeut v/DFTI

​2009: Grunduddannelse i relationskompetence v/Kempler instituttet

Jeg søger hele tiden at udvikle mig fagligt og menneskeligt, og deltager løbende i relevante kurser og workshops. samt kontinuerlig supervision på mit arbejde.

Jeg er medlem af Etikudvalget i Dansk Psykoterapeutforening, hvor jeg også er almindeligt medlem.

Psykoterapi Helsingør

Louise Herbert – psykoterapeut MPF

Jeg har tavshedspligt og arbejder i overensstemmelse med Dansk Psykoterapeutforenings etiske retningslinjer.