”Åh, jeg troede egentlig, at jeg havde gennemarbejdet det tema – hører det virkelig hjemme i supervision?”
Det udsagn møder jeg en gang imellem. Både i min rolle som terapeut, men i særdeleshed også når jeg superviserer professionelle, der dedikerer deres arbejdselv til at hjælpe andre.
Ofte lever der en forestilling om, at man som professionel skal kunne lægge sig selv helt på hylden for at være objektiv. Men i mit supervisionsrum arbejder vi ud fra det vilkår, at vi er ET helt menneske. Ægte faglighed virker nemlig gennem vores fagpersonlighed og relationskompetence – det vil sige vores personlighed, livserfaring og evne til at indgå i autentisk kontakt. Det her er netop din personlige involvering, der gør den afgørende forskel for de mennesker, du sidder overfor.
For os som terapeuter er skelnen mellem det personlige og det private velkendt. Det personlige er vores vigtigste kompas og fundamentet for kontakten, mens det private tilhører vores eget rum. Men i mødet med svære dynamikker kan grænsen flyde, og det private kan ubevidst vække et beredskab i nervesystemet. I supervisionen undersøger vi netop disse fænomener, så vi kan bringe vores fagpersonlighed mere rent og afstemt i spil uden at vores egne uhealede sår skygger for mødet.
Det har nemlig en pris at være professionelt og personligt til stede.
Prisen for at drage omsorg
Når vi konstant indgår i tætte relationer, spejler vi os og bliver spejlet. Gamle mønstre kan ubevidst dukke op i helt nye kontekster og skygge for vores faglige klarsyn. Det sker især, når presset er massivt, og vi arbejder med følelsesmæssigt belastede målgrupper.
Hvis vi over tid glemmer at holde pauser og tjekke ind på vores egen inderside, rammes nervesystemet. Det slider at svinge mellem dyb medfølelse og den pludselige frustration eller irritation, der kan opstå, når opgaverne låser sig fast. Her opstår risikoen for:
- Sekundær traumatisering: Hvor andres voldsomme historier og traumer begynder at ændre dit eget verdensbillede og skabe angst, omsorgstræthed eller udmattelse i dit eget system.
- Galvanisering (Forhærdelse): En ubevidst forsvarsmekanisme, hvor du lukker i og bliver ufølsom eller kontant for at beskytte dig selv. En forhærdelse, der koster dyrt både indadtil og udadtil.
Når presset tipper, og helst et godt stykke tid inden, er det tid til at stoppe op og spørge sig selv med stor egenomsorg: Får jeg taget ordentligt hånd om mig selv? Er der tidspunkter, hvor jeg glemmer at sætte en grænse for at passe på mit eget system?
Min tilgang: En neuroaffektiv tilgang til supervision
I min supervision arbejder vi ikke kun ud fra en analytisk sagsforståelse. Vi tager udgangspunkt i en neuroaffektiv tilgang. Vores kloge krop og nervesystem opfanger alt, hvad der sker i rummet med klienten, borgeren eller eleven. Systemet reagerer biologisk, længe før vores tanker overhovedet følger med.
Vi øver os i at lytte til disse signaler. Vi undersøger de sansninger og det beredskab, der bliver vakt i dig, så vi i supervisionen kan praktisere tre vigtige skridt i hverdagen:
- Stoppe op: Brems den automatiske, analytiske sagsforståelse for en stund, og mærk i stedet den kropslige tilstand lige nu og her.
- Registrere indersiden: Hvilke fysiske sansninger mærker du i din krop? Hvilke affekter og følelser raser i dig i mødet med det andet menneske?
- Genfinde reguleringen: Giv det autonome nervesystem en mikro-timeout. Det støtter dit system til at genvinde roen, så du oplever dig afstemt og groundet i det relationelle felt.
Et pusterum i hverdagen
Supervision er et nødvendigt pusterum og et regelmæssigt time-out i et ellers krævende arbejdsliv. Det er det trygge og omsorgsfulde rum, hvor der er plads til at undersøge de neuroaffektive og relationelle dynamikker, lande nervesystemet og genfinde motivationen. Det er her, vi forebygger udbrændthed og sygemeldinger, så du kan blive ved med at holde til dit arbejde på den lange bane.
Sidder du i en stilling, hvor du arbejder med mennesker, og mærker du, at dit eget system trænger til et sted at lande, tjekke ind og finde fornyet ro?
Du er altid mere end velkommen til at række ud til mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan støtte dig eller din personalegruppe gennem supervision med en neuroaffektiv tilgang.