SE-Traumeterapi

Traumeterapi bør altid foregå med en særlig uddannet terapeut eller psykolog.

Når vi er traumatiserede, er vi ikke tabt

Traumer kan heles. Derfor er det afgørende, at vi lærer at identificere dem, så vi kan arbejde med dem. Med de rette ressourcer og den rette støtte kan traumer opløses og forvandles – så de beriger vores liv i stedet for at begrænse det.

Når et traume flytter ind, kommer nervesystemet i ubalance. Min overbevisning er, at vores kloge krop altid søger mod healing. Opgaven er derfor at hjælpe kroppen og nervesystemet med naturligt at genfinde en rolig rytme. Undervejs kan du have brug for nænsom guidning til at finde de ressourcer, der skal til for at genetablere din indre balance.

SE-traumeterapi (Somatic Experiencing®) er en nænsom og dybdegående metode til at forløse traumer. Gennem samtale og enkle kropslige øvelser hjælpes kroppen til at give slip på fastfrysninger og blokeringer i nervesystemet.
Traumatisering er dog sjældent enkelt. Vi bærer alle en livshistorie med os, og den måde, vi blev mødt, set og rummet på som børn, har stor betydning for, hvordan vi senere i livet håndterer voldsomme oplevelser.

Hvad er et udviklingstraume?

Hvor et choktraume typisk opstår efter en enkeltstående, voldsom begivenhed – som en ulykke eller et overfald – stikker et udviklingstraume (også kaldet relationelt traume) dybere. Det opstår ikke på grund af det, der skete én gang, men på grund af det, der manglede over tid i vores tidlige opvækst.

Når et spædbarn eller et lille barn ikke bliver mødt, spejlet eller trøstet af sine primære omsorgspersoner, efterlades barnets nervesystem i en konstant tilstand af alarm. Da barnet er totalt afhængigt af de voksne for at regulere sine følelser, bliver manglen på tryghed, nærvær og følelsesmæssig afstemning overvældende. Fordi barnet ikke kan flygte eller kæmpe, må nervesystemet i stedet ty til at lukke ned, fryse fast eller tilpasse sig på måder, der slider hårdt på organismen.

Udviklingstraumer handler sjældent om fysisk vold alene. Det handler i høj grad om relationelle svigt:

• At vokse op med følelsesmæssigt utilgængelige eller uforudsigelige forældre.
• At skulle være den voksne for sine egne forældre (parentificering).
• At opleve, at ens grænser, følelser og behov gentagne gange bliver overhørt eller afvist.

Hvordan mærkes det i voksenlivet?

Da disse oplevelser sker, mens hjernen og nervesystemet er under fuld udvikling, bliver alarmtilstanden kodet direkte ind i kroppen som det nye "normal-niveau". Som voksne kan udviklingstraumer derfor vise sig som:

• En kronisk følelse af uro, tomhed eller afmagt.
• Svært ved at mærke egne grænser og behov.
• Udfordringer med at indgå i tætte relationer og mærke tillid til andre.
• En indre, hård kritiker og en følelse af aldrig at være "god nok".

Gennem SE-traumeterapi arbejder vi ikke kun med det kognitive lag, men går direkte ned i kroppen for at møde disse gamle, fastlåste mønstre. Ved langsomt og nænsomt at give nervesystemet den tryghed og regulering, det manglede i barndommen, kan vi begynde at løsne op for de dybe blokeringer og give plads til den livskraft og ro, der hele tiden har ligget gemt derinde.

Jeg har mærket på egen krop, hvordan gamle, frygtbaserede mønstre kan opløses og erstattes af en dyb tillid til livet. Derfor opfylder det mig med stor taknemmelighed at kunne tilbyde netop SE-traumeterapi i min praksis.