SUPERVISIONSGRUPPER
Tilbud til dig der er underviser/facilitator
5 supervisionssessioner for dig som ønsker at opkvalificere dit virke
Det er meningsfuldt, spændende og udviklende, at formidle sin viden til mennesker, der ønsker at modtage undervisning. Men sommetider er der situationer hvor man oplever, man ikke kan komme igennem med sit budskab, og ikke er i stand til at etablere et trygt og kreativt læringsrum.
Der kan være mange grunde til at kontakten glipper. Man bliver til tider konfronteret med mennesker, som gennemgår kriser, eller på andre måder ikke er i stand til at indgå i det rum der sættes. Som selvstændig underviser kan man efter en intens arbejdsbyrde føle sig alene med sine tanker og overvejelser, og med de aftryk, det efterlader. Det kan være en overvældende oplevelse, og man har brug for at få kalibreret sit eget kompas i forhold til værdier, retning og ressourcer. Vi arbejder med, kreativt at udvikle og udforske ressourcer og evne til at bevare et overblik i udfordrende læringssituationer.
I supervisionen arbejder vi med en opmærksomhed på hoved, krop og på nervesystemet. Som supervisor trækker jeg også på den erfaring jeg har, gennem mit kreative virke. Både i forhold til at performe som skuespiller, som foredragsholder og som terapeutisk gruppefacilitator.
Jeg vil bestræbe mig på at formidle læring omkring de temaer vi kommer til at berøre. Du skal være indstillet på at reflektere over dit eget fagpersonlige ståsted.
5 supervisionssessioner
Max antal deltagere: 5
Sted: Rådhusstræde 3A København K
Intropris: kr. 2.500 ekskl. moms
Datoer for sessioner
- Onsdag 24. januar kl. 16-19
- Onsdag 28. februar kl. 16-19
- Onsdag 3. april kl. 16-19
- Onsdag 15. maj kl. 16-19
- Onsdag 19. juni kl. 16-19
Profil
Tidsbestilling
Praksisadresse
Helsingør
Birkedalsvej 35A
3000 Helsingør
København K
Rådhusstræde 3 A, Baghuset
1466 København K
(Indgang gennem porten)